Den ene dag kan ensomheden tage over, de fleste dage fælleskab og en gang imellem venskab..

Hver dag når jeg møder ind på arbejde, møder jeg nye kollegaer. ” Hej, jeg hedder Maria”, er en sætning jeg bruger mange gange i løbet af et par dage. Hver dag skal man lære nogle nye kollegaer at kende, og det er på mange måder enormt spændende. Vi er alle ansat i den samme virksomhed, og har samme ønske, om at vi skal arbejde godt sammen og gøre vores arbejde godt, i fælleskab – og det synes jeg, at langt de fleste er helt vildt gode til! Det er faktisk en af de ting, som jeg synes er ret enestående ved dette arbejde. Når jeg møder ind, fx en mandag morgen, møder jeg de kollegaer, jeg skal arbejde sammen med, de næste par timer, hele dagen eller de næste par dage, blot 50 minutter før flyets afgang. Vi starter dagen med 10 minutters safetybriefing inde på basen, og herefter går vi sammen til flyet. Her går det hurtigt med at lære hinanden at kende. Hvor bor du så? Kæreste? Børn? Uddanelse? Drømme? Hvor længe har du fløjet?

En bor i Frankring i et stort hus, mange i Malmø, og andre i en et værelses på Nørrebro. Nogle er uddannet sygeplejerske, andre kosmetolog, eller politimand. Flere drømmer om at starte egen virksomhed eller at studere, andre om at blive ved med at flyve. Nogen har fløjet i 35 år, andre i 35 dage. Nogle er 60 år, andre 25. Det er svært at forklare, men på en eller anden måde får man, efter min mening, lynhurtigt et tæt bånd med mange af sine kollegaer, hvor der både er plads sjov og lidt dybere samtaler. Måske fordi vi ved, at det på den måde gør arbejdet og dagen, lettere og sjovere.

Men alting har en bagside. Det er til tider hårdt at skifte kollegaer, oftere end man skifter underbukser, og der kan hurtigt gå måneder mellem jeg møder dem jeg kender.  Og lige som man har knyttet et bånd, så skilles man ad igen! Jeg er ikke ensom, men nogle dage kan man godt blive det, fx i dag, hvor jeg ligger på et hotel i Ebeltoft, det stormer, er koldt og jeg har ingen ide om, hvad de andre fra mit Crew foretager sig. Ikke at jeg har lyst til at gå ud og spise eller noget, med de andre, fordi lige idag, orker jeg ikke at være alt for social. Min kvote er opbrugt. Jeg tror godt jeg gad gå ud at spise med en god veninde, eller min kæreste, men ikke med kollegaer, som jeg lige har mødt her til eftermiddag, da vi sammen skulle flyve passive (som passagerer) til Århus. Så må lidt ensomhed og længsel efter søndagshygge med kæresten være det næstbedste, når jeg nu ikke ‘orker’ andet.

Maria og Ida på vej til Manchester en søndag morgen

Tidligere i dag, var jeg så heldig at flyve sammen med Ida, som jeg har gået på stewardesseskole med. Sidst vi fløj sammen var i April. Det var enormt hyggeligt, men Ida skulle desværre ikke med til Århus. Jeg ser frem til næste gang! Om det bliver i næste uge eller næste år, vides ikke.

/ Maria 🙂

Er lige kommet hjem fra 3 dejlige  dage i luften, inklusiv en aften i Gdansk og hele 20 skønne timer i Bruxelles. I morges landende jeg i CPH tidligt om morgnen, og inden turen gik hjem til lille Køge, skulle jeg lige flyve en smuttur til Berlin.

Under vores “briefing” i København, fik vi af vide at vi skulle have kronprinsparret med hjem fra Berlin – plus hofdamer, bodyguards og hvad der ellers hører til. Jeg er på ingen måde royalist eller noget der ligner, men jeg synes alligevel det var rigtigt sjovt. Efter at have været oppe kl. 04 tre dage i træk, så jeg virkelig frem til at komme hjem, se min kæreste, holde weekend og sove, men dette gjorde at jeg lige vågnede lidt ekstra op, uforudsigelige dage som denne, gør jobbet sjovt. Inden afgang kom min kollega og jeg til at  “fnise lidt” af hele situationen. Det kan virke lidt komisk når alt skal være “så fint” og formelt, især fordi jeg i virkeligheden tror, at Mary og Frederik er rimelig afslappede.

Det var ikke en officiel flyvning, så vi slap for de hvide handsker – og hvad der nu ellers hører til. Alligevel er der selvfølgelig lidt formalia omkring det. De kongelige, i dette tilfælde, Mary og Frederik, går altid ombord tilsidst, og står af flyet som de første. De ankommer i en række fine biler, som parker helt op til flyets trappe og bliver hentet ligeledes lige ved flyet, og så sidder de selvfølgelig som regel forrest i flyet. Hvem der bare kunne rejse SÅ nemt, hurtig ind, hurtigt ud. Desværre var der en del kaos i Berlins lufthavn, som medførte at 26 passagerer var fanget i security, hvilket vi først får af vide i sidste øjeblik, og der var kronprinseparret allerede på vej. Dette betød, at de kongelige, ikke blev de sidste der kom ombord, hvilket ellers er procedure. Derfor lukkede vi de resterende passagerer ind bagfra, da de ankom hele 15 minutter efter afgangs tid. Heldigvis havde vi et par dygtige piloter ombord, som fik hentet en del tid og vi landede i København, kun et par minutter efter planlagt ankomsttid.

Derudover skal vi tiltale de kongelige, “deres kongelige højhed” (med undtagelse af Margrethe som skal tiltales, “deres majestæt”) Jeg havde det mærkeligt med det, det føles unaturligt og kunstigt. Heldigvis skulle det også være okay at nøjes med at bruge “de”, men jeg fik ikke sagt meget mere end velkommen. Min kollega fik æren af at servere for dem – de ville dog ikke have noget, så mere spændende var det nu ikke.

Jeg har desværre ikke billeder fra min royale formiddag, men her kommer lidt blandede billeder fra et par gode dage i luften, Gdansk og Bruxelles.

/Maria 🙂

“FLYKVALME” også kaldet LUFTSYGE, er det samme som søsyge og køresyge, man bliver utilpas og får typisk kvalme – i værste tilfælde ryger morgenmaden retur. En del oplever især luftsyge ved turbulens, inklusiv mig selv! Forleden fik jeg enorm meget kvalme under en flyving pga af lidt turbulens. Min søde svenske kollega, gav mig et tip mod kvalme, der var SÅ nemt og effektiv, at jeg er nød til at dele det.

Tag en cola (den ægte af slagsen, fyldt med sukker), hæld lidt op i et glas, rør rundt med en rørepind indtil brusen er forsvundet og drik det stille og roligt, lidt af gangen. Gentag evt. Jeg gjorde det 2 gange og på under 5 min. forsvandt min kvalme helt – herligt!

Man kan gøre en del ting, i forsøget på, at forebygge at luftsyge opstår. Er det et stort tilbagevende problem, kan man få medicin eller træne balancesansen. Generelt er det en god ide, at drikke en masse vand under flyveturen, sørge for ikke at have det for varmt – tænd for ventilatoren og sørg for at være veludhvilet hjemmefra. Ved man, at man har tendens til at blive dårlig under flyveturen kan man med fordel booke sin på billet, så man sidder forrest eller midt i flyet. Skulle der være lidt turbulens eller er man meget følsom og har nemt til transportsyge, kan det nemlig (og vil det ofte) føles værre, jo længere tilbage i flyet man sidder.

Personligt har jeg altid døjet el del med diverse transportsyge, men jeg er klart kommet efter det, det har hjulpet at jeg er begyndt at flyve! Man vender sig til det, og det har jeg også kunne mærke når jeg har kørt i bil.

/Maria

20 timer i chokoladeland, uden så meget som 20 euro at købe chokolade for..

Jeg har længe set frem til at få et langt stop i Bruxelles, da jeg kun har været der en enkelt gang og jeg har derfor set frem til at udforske byen yderligere! Men men.. Da vi landede i Bruxelles tirsdag formiddag var jeg helt smadret! Så istedet for at tage mit citymap og de gode vandresko på, faldt jeg i søvn og sov det meste af formiddagen. Sidst på dagen tog jeg mig dog sammen til at gå en lille tur ned mod Grand Place, som jeg ligger mindre end ti minutters gang fra hotellet. Overalt finder man fine og delikate chokladebutikker, som er svære at stå for, men efter et par gratis smagsprøver besluttede jeg mig for at drage tilbage mod hotellet. Trætheden ville ingen ende tage. Derudover kunne min pengepung heller ikke klare synet af dyr belgisk chokolade, “moules frites” (muslinger og fritter) og andre madfristelser, eller alle de gode shoppesteder, så jeg købte en kebab og en vand. Det smagte på ingen måde godt, men indimellem må man vel nøjes. Til gengæld nød jeg aftenen på hotellet med et langt karbad og totalt afslapning. Jeg besluttede mig for, at næste gang jeg kommer til Bruxelles (det er nemlig allerede om et par uger), vil jeg forkæle mig selv – om det så bliver med shopping eller moules frites, det vil tiden vise. Og uanset hvad, så skal jeg ud og se lidt mere af byen!

Karbad er et hit mod trætte ben!

Nu vil jeg hoppe i seng – denne gang mig egen, heldigvis! Min dag startede kl. 4 i morges og dagen har været præget af forsinkelser, som også gjorde at jeg først var hjemme ved en 17 tiden i eftermiddags, fremfor kl. 15. Imorgen går turen til London, hvor jeg har et kort natstop.

Klar til at forlade Bruxelles kl. 04.40!

 Godnat 🙂 /Maria

Billig, billig, billig…
Jeg ankom til Gdansk igår eftermiddags sammen med 4 mandlige kollegaer. Vi aftalte at mødes kl. 18.00 i hotellets reception, for at tage på et steakhouse, som skulle være rigtigt godt. Inden da gik jeg på jagt, efter god og billig makeup og neglelak – det findes der nemlig meget af i Polen! De har et mærke ved navn ‘Inglot’, som har lidt af det hele indenfor makeup. Jeg er blevet lidt afhængig af det, så det er blevet til mit sædvandlige indkøb når jeg en gang imellem er i Gdansk. Det kan jeg varmt anbefale. I det hele taget kan jeg varmt anbefale Gdansk. En meget hyggelig by, søde mennesker, billig shopping – især sko er fantastisk billige, og så findes der faktisk ( ja, det kom da bag på mig) en del gode, og igen meget billige, spisesteder. Der er også mange af mine kollegaer som er glade for at få massage, gå til frisøren eller få lavet negle, det er nemlig også nogle af de ting som er væsentligt billigere end der hjemme. Polen har overrasket mig positivt og jeg kunne godt finde på at hive veninderne med på shoppe og selvforkælelsesweekend. Det er ikke Paris eller London, men det koster også kun det halve. Desuden er det sjovt at prøve lidt forskelligt!

Inglot. God neglelak til kun 40 dkr!

Da jeg kom tilbage til hotellet omkring kl. 17.00 besluttede jeg at droppe middagen med de mange mænd, jeg var lidt træt og havde brug for lidt alenetid. Derfor bestilte jeg lidt lækker roomservice og lagde mig unden dynen for at sove allerede 19.30! Derfor var jeg veludhvilet, da vækkeuret ringede 04.15 – i hvert fald burde jeg være det. Det føles ualmindelig tidligt, og jeg vender mig aldrig rigtig til det, tror jeg. Det gode er, at når jeg skal SÅ tidligt op i Gdansk, føles det ikke helt så tidligt som fx hjemme i DK, da store dele af byen også står op deromkring! Tror de har nogle lange dage!

Roomservice: Ceasersalat 55 dkr!

I morges ankom jeg til Bruxelles, hvor jeg skal overnatte til i morgen – mere om Bruxelles på bloggen i morgen!

/ Maria